Der er gang i forberedelserne til foråret. Vi har hentet en hel masse døde træer op fra skoven og savet op til brænde. Vi har efterladt de mindre grene og kvas, så dyrene har noget at gemme sig i og leve i. Brændet bruger vi til at holde varmen (klart!) og flis efter opsavning har vi lagt up på lag af pap mellem rækkerne i køkkenhaven. Derved håber vi at holde ukrudt nede uden at skulle forstyrre jorden alt for meget. Vi prøver at efterleve permakultur principper, så godt vi kan. Vil du vide mere om permakultur, så holder vi introduktionskursus i weekenden 5.-7. marts. Der er overnatning og fuld forplejning og vi blir under 10 personer, så vi håber, at vi til den tid gerne må mødes. Se mere på siden om permakultur.